Biohacker Formlen: Et kig på forskningen bag de fem ingredienser

Curcumin, quercetin, nicotinamid ribosid (NR), spermidin og trimethylglycin (TMG) er fem af de mest omtalte stoffer i longevity-miljøet lige nu. Hver af dem har sin egen forskningshistorie – nogle strækker sig årtier tilbage, andre er først for nylig blevet undersøgt seriøst i mennesker. Biohacker Formlen samler alle fem i én daglig kapsel, og i denne artikel ser vi nærmere på, hvad forskningen faktisk viser om hver enkelt ingrediens.

Det er vigtigt at være tydelig om én ting fra start: der findes, så vidt vi kan finde frem til, ingen publicerede kliniske studier af selve denne kombination af fem stoffer sammen. De fem ingredienser bliver ofte nævnt i samme åndedrag i longevity-litteraturen, fordi de menes at påvirke beslægtede biologiske processer – blandt andet autofagi (cellernes eget "oprydningssystem"), NAD+-niveauer, methylering og inflammatoriske signalveje. Men det er en teoretisk sammenhæng, ikke et bevist samspil. Denne artikel gennemgår derfor forskningen på hver ingrediens for sig, ikke på formlen som helhed.

1. Curcumin: Meta-analyse af 66 studier peger på lavere inflammationsmarkører

Curcumin er det mest undersøgte stof i denne liste. En stor dosis-respons-metaanalyse af Dehzad og kolleger, publiceret i tidsskriftet Cytokine i 2023, samlede data fra 66 randomiserede, kontrollerede studier med i alt 3.953 deltagere i alderen 18-70 år.

Analysen fandt, at curcumin-/gurkemeje-tilskud var forbundet med signifikant lavere niveauer af CRP (et generelt inflammationsmarkør), TNF-α og IL-6, samt en let stigning i total antioxidantkapacitet (TAC) i blodet. Interessant nok fandt forfatterne ikke, at hverken dosis eller varighed af tilskuddet havde tydelig betydning for effektstørrelsen på de fleste markører – det vil sige, at højere doser ikke nødvendigvis gav en større effekt.

Begrænsninger: Det er en metaanalyse af meget forskelligartede studier (forskellige curcumin-formuleringer, doser og populationer, herunder mange med eksisterende sygdomme som gigt eller metabolisk syndrom), hvilket gør det svært at sige noget præcist om effekten hos i øvrigt raske voksne. Ændringer i blodmarkører er desuden ikke det samme som en målbar klinisk effekt på symptomer eller sygdomsforløb.

2. Quercetin: Kønsspecifik effekt på karfunktion og betændelsesmarkører hos hjertepatienter

Et af de mere opsigtsvækkende quercetin-studier fra de seneste år er gennemført af Mury og kolleger og publiceret i Aging Cell i 2025. Det er vigtigt at bemærke, at det er udført i en specifik patientgruppe – personer, der skulle have foretaget bypass-operation for hjertekarsygdom – og altså ikke i en rask, generel population.

97 patienter blev randomiseret til enten 500 mg quercetin to gange dagligt eller placebo, startende to dage før operationen og fortsat i otte dage efter. Hos de mandlige deltagere fandt forskerne mindre forekomst af postoperativ atrieflimren (4% vs. 18% i placebogruppen), bedre karfunktion i undersøgte blodkarssegmenter, og lavere aktivitet af gener knyttet til cellulær aldring (senescens) og inflammation. Hos de kvindelige deltagere sås ingen af disse fordele – og enkelte inflammationsmarkører var faktisk højere i quercetin-gruppen blandt kvinder.

Begrænsninger: Studiet er udført i en snæver patientgruppe under kirurgi og med en høj dosis (1.000 mg/dag) over kun 10 dage – det siger ikke nødvendigvis noget om effekten af almindelig, længerevarende tilskud hos raske voksne. Den markante kønsforskel er et fund, der kræver mere forskning at forstå, og understreger at quercetins effekt langt fra er entydig.

3. Nicotinamid ribosid (NR): Fordoblede NAD+ i blodet, men ingen målbar kognitiv effekt

NR er en forløber for NAD+, et molekyle centralt for cellernes energiomsætning, og niveauet falder naturligt med alderen. Et randomiseret, placebokontrolleret pilotstudie af Orr og kolleger, publiceret i GeroScience i 2024, undersøgte effekten hos 20 ældre voksne med let kognitiv svækkelse (mild cognitive impairment).

Deltagerne fik optrappet til 1 g NR dagligt i 10 uger. Resultatet var en 2,6 gange forøgelse af NAD+ i blodet hos NR-gruppen sammenlignet med placebo (statistisk signifikant), og behandlingen var veltolereret uden forskel i bivirkninger. Til gengæld viste de kognitive tests (bl.a. Montreal Cognitive Assessment) ingen forbedring i NR-gruppen. Gangtempo forbedrede sig faktisk i placebogruppen, men ikke i NR-gruppen, og DNA-metyleringsanalyser viste beskedne ændringer i epigenetiske aldersmarkører.

Begrænsninger: Meget lille studie (20 deltagere) over relativt kort tid (10 uger), i en population med eksisterende kognitiv svækkelse. Studiet viser tydeligt, at NR hæver NAD+-niveauet i blodet, men det understøtter ikke en påstand om, at det giver en målbar kognitiv effekt – i hvert fald ikke i denne gruppe og over denne periode.

4. Spermidin: Intet signifikant løft af hukommelsen i det største studie til dato

Spermidin er et naturligt forekommende polyamin, der bl.a. findes i hvedekim, og som i cellestudier og dyreforsøg er forbundet med aktivering af autofagi. Det største og mest velkontrollerede humane studie er SmartAge-forsøget af Schwarz og kolleger, publiceret i JAMA Network Open i 2022.

100 ældre voksne (60-90 år) med selvoplevet hukommelsessvækkelse blev randomiseret til enten spermidin (0,9 mg/dag via hvedekimekstrakt) eller placebo i 12 måneder – et dobbeltblindt design med et af de længste opfølgningsforløb i denne artikel. Det primære udfald, en hukommelsestest (Mnemonic Similarity Task), viste ingen signifikant forskel mellem grupperne. I sekundære, eksplorative analyser sås en mulig gunstig effekt på en enkelt blodmarkør for karskade (sICAM-1), mens præstationen på en anden test (Trail Making Test B) faktisk var dårligere i spermidin-gruppen. Der blev ikke fundet ændringer i polyaminniveauer i blodet.

Begrænsninger: Dette er det studie i artiklen, hvor resultatet er klarest negativt på det primære mål. Det er et solidt studie rent metodisk (stort for et spermidin-forsøg, langvarigt, dobbeltblindt), men det understøtter ikke en påstand om, at spermidintilskud forbedrer hukommelsen hos ældre med hukommelsesbekymringer – i alle fald ikke ved denne dosis og over 12 måneder.

5. Trimethylglycin (TMG/betain): Beskeden styrkeeffekt i samlet analyse af 17 studier

TMG, også kaldet betain, er en methylgruppedonor, der indgår i kroppens methyleringscyklus (bl.a. omdannelse af homocystein). En systematisk gennemgang og metaanalyse af Zawieja og kolleger, publiceret i Journal of Sports Sciences i 2024, samlede 17 randomiserede, kontrollerede studier med i alt 317 deltagere og fokuserede specifikt på træningspræstation.

De inkluderede studier brugte typisk doser på 2-6 g/dag (hyppigst 2,5 g/dag) over 7-98 dage. Samlet set fandt analysen en signifikant, men beskeden, positiv effekt på muskelstyrke, primært drevet af underkropsstyrke, mens overkropsstyrke ikke nåede statistisk signifikans. Der var ikke tydelig effekt på sprintkraft, bænkpres-eksplosivitet eller muskulær udholdenhed, og effekten på lodret spring var kun synlig, når lavkvalitetsstudier blev udelukket fra analysen.

Begrænsninger: Effektstørrelserne er generelt små til moderate, og de inkluderede enkeltstudier varierer meget i dosis, varighed og træningsstatus hos deltagerne. Metaanalysen handler om fysisk præstation hos primært trænende personer – ikke om methylering, homocystein eller aldringsrelaterede udfald specifikt, selvom det er her TMG oftest nævnes i longevity-sammenhæng.

Afsluttende bemærkninger

Tilsammen tegner de fem ingrediensers forskning et broget billede. Curcumin har den bredeste evidens for at påvirke inflammationsmarkører i blodet på tværs af mange studier. Quercetin viste lovende, men kønsspecifikke og kontekstafhængige resultater i en snæver patientgruppe. NR hæver pålideligt NAD+-niveauet, men det oversatte ikke til en målbar kognitiv gevinst i det tilgængelige studie. Spermidin gav i det hidtil grundigste forsøg intet signifikant løft af hukommelsen. Og TMG viste en beskeden effekt på styrke i en samlet analyse af mindre, blandede studier.

Det, der binder dem sammen i longevity-forskningen, er ikke bevist klinisk samvirke, men overlappende biologiske teorier: autofagi (spermidin), NAD+-metabolisme (NR), methylering og homocystein-omsætning (TMG), og antioxidative/anti-inflammatoriske signalveje (curcumin, quercetin). Ingen af disse mekanismer er dog undersøgt i kombination i et klinisk studie, og vi vil derfor ikke påstå, at Biohacker Formlen som produkt har en dokumenteret samlet effekt – kun at hver ingrediens for sig har en forskningshistorik, som er værd at kende, med de styrker og begrænsninger, der er beskrevet ovenfor. Kosttilskud som dette er ikke en erstatning for kost, motion, søvn eller medicinsk behandling, og især spermidin, NR og TMG bør drøftes med læge, hvis man tager anden medicin eller har kroniske sygdomme.

Hvis du er nysgerrig på at tilføje disse fem ingredienser til din daglige rutine, kan du finde vores Biohacker Formlen her: Biohacker Formlen – Augment Life.

Referencer

1. Dehzad MJ, Ghalandari H, Nouri M, Askarpour M. Antioxidant and anti-inflammatory effects of curcumin/turmeric supplementation in adults: A GRADE-assessed systematic review and dose-response meta-analysis of randomized controlled trials. Cytokine. 2023;164:156144. DOI: 10.1016/j.cyto.2023.156144
2. Mury P, Dagher O, Fortier A, et al. Quercetin Reduces Vascular Senescence and Inflammation in Symptomatic Male but Not Female Coronary Artery Disease Patients. Aging Cell. 2025;e70108. DOI: 10.1111/acel.70108
3. Orr ME, Kotkowski E, Ramirez P, et al. A randomized placebo-controlled trial of nicotinamide riboside in older adults with mild cognitive impairment. GeroScience. 2024;46(1):665-682. DOI: 10.1007/s11357-023-00999-9
4. Schwarz C, Benson GS, Horn N, et al. Effects of Spermidine Supplementation on Cognition and Biomarkers in Older Adults With Subjective Cognitive Decline: A Randomized Clinical Trial. JAMA Network Open. 2022;5(5):e2213875. DOI: 10.1001/jamanetworkopen.2022.13875
5. Zawieja E, Machek S, Zanchi NE, Cholewa J, Woźniewicz M. Effects of chronic betaine supplementation on exercise performance: Systematic review and meta-analysis. Journal of Sports Sciences. 2024;42(22). DOI: 10.1080/02640414.2024.2423578